1158

Nyt projekt om talentudvikling.

MFK Nyheder
20. juli 2011 - 15:47 af: Ebbe Rasmussen

Møns FK vil gå et skridt videre med ansættelsen af Jørgen Jakobsen.

Møns Fodbold Klub har i de sidste 4 år deltaget i klubudvikling af ungdomsafdelingen i et samarbejde med DBU Sjælland, hvor instruktør Claus Rossing har været tilknyttet som konsulent. Nu vil klubben gå et skridt videre, idet der fra efteråret 2011 er indgået kontraktaftale med Jørgen Jakobsen, som skal tiltræde som cheftræner for Møns FK ældste årgange - dvs. U-17, U-16 og U-15.


Jørgen Jakobsen

Fra klubben udtales, at aftalen med Jørgen Jakobsen skal ses på baggrund af de sidste par års meget positive indsats omkring ungdomsafdelingen, hvor det seneste markante aftryk blev sat af klubbens U-14 hold som på fornem vis vandt sølv ved DBU Sjællands afsluttende finalerunder i juni måned.

Jørgen Jakobsen er et meget velkendt ansigt omkring udvikling af ungdomsspiller, hvor hans hidtidige gerning har været specielt på Stevns og omegn, hvor han har arbejdet med ynglingemesterhold, divisionsjuniorhold m.m. i AIK Strøby, Haslev, Herfølge og indimellem har været træner for højt rangerende seniorhold i s1, s2 og Sjællandsserien.

Møns FK får således  en   særdeles kompetent træner til at stå i spidsen for klubbens kommende årgange, hvor Jørgen Jakobsen skal have hovedansvaret for de ældste årgange sammen med de trænere der aktuelt er tilknyttet de respektive hold .  Træningsstart for de pågældende årgange er lørdag 30. juli kl. 15,00 på Stege stadion. 

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar