Mathias Lundgren Mathias Pedersen
Møns FK U 16 har et forår med ganske få kampe da rækken kun består af 4 hold. Det gælder derfor om at være klar i hver eneste kamp, hvis der skal en god placering hjem til holdet. I kampen mod St. Heddinge var holdet meget forberedt på en lige kamp, hvor en skæv situation meget vel kunne være ensbetydende med pointtab. St. Heddinge viste sig at være et stærkt fysisk hold, hvilket dog ramte dem selv midt i første halvleg, hvor en voldsom tackling gav et straffespark og en føring til Møns FK. Det anfægtede dog ikke gæsterne som resten af kampen pressede Møns FK tilbage på banen, hvorefter det kun blev til en række contraangreb, som med lidt held kunne have været omsat i mål. I de sidste minutter fik Møns FK dog reduceret til 2 - 3, og med lidt held kunne et angreb i sidste minut have givet et enkelt point, men St. Heddinge reddede med de yderste marginaler alle 3 point med hjem til Stevns. Dagens spillere blev Mathias Lundgren og Mathias Pedersen. Holdet spiller i tøj sponseret af Møns Bank.