SJOV DAG PÅ MØN MED FIFA OG FODBOLD

Lørdag var 24 børn i alderen 8-12 år til ECAMP på Møn. Det er ensbetydende med en hel dag med FIFA og fodbold for sjov.
Koncentrerede blikke på skærmen og hurtige fingre på controlleren – og så er der pludselig fire børn, der springer op i luften, fordi der bliver scoret. Nogle ærger sig, andre er glade og får spilleren på skærmen til at lave en sej jublescene. Der er godt gang i FIFA-spillene i Mønshallerne.